AaB esport præsenterer CS:GO træner Jakob Larsson

Jakob Larsson er træner i CS:GO afdelingen. Han håber på, at AaB esport bliver en af de bedste esports-klubber i Danmark. Vi har spurgt ind til, hvem han er og hvad hans rolle som træner i foreningen indebærer:

Hvad laver du til hverdag?

Til hverdag læser jeg på læreruddannelsen på mit 2. år. Der læser jeg dansk som hovedfag, historie og idræt som sidefag.

Hvad spiller du selv?

Jeg spiller selv meget forskelligt. Både CS:GO, LoL og Fortnite b.la.

Hvad er dine forventninger i AaB esport?

Mine forventninger i Aab er helt klart, at blive en af Danmarks bedste indenfor foreningens livet. Det mener jeg allerede vi er godt på vej til at blive.

Hvem træner du og hvad indebærer din rolle som træner?

Jeg træner det hold der hedder Talent 1, i CS:GO. Min rolle som træner er at være den rolige og fornuftige stemme når de andre spiller. Det er også min opgave at opbygge holdet, med forskellige strategier og hvem der gør hvad når de spiller.

Hvorfor har du valgt en trænerrolle i AaB esport?

Det har jeg valgt, da det er det jeg godt kunne tænke mig at lave, når jeg engang er færdig med min uddannelse. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med esport i folkeskolen.

Hvad ser du frem til som træner i AaB esport?

Først og fremmest ser jeg frem til, at vi får vores lokaler. Derefter ser jeg frem til, hvad denne rejse har at byde på. Der er store ting på vej, og jeg glæder mig!

Hvilke 3 ting vil du have med på en øde ø?

Min hund, en parasol og en hængekøje. Så skulle jeg være parat til at nyde en stille tilværelse 😉.

Af | 2017-11-09T16:38:27+00:00 9 november 2017 - 16:17|Counter-strike, eSport, Foreningen, Frivillig|0 Kommentarer

Læg en kommentar